Historisk tilbageblik over starten af Phantom 42-projektet

”Stop drømmerierne – byg din egen 42 fods cruising sejlbåd”, således lød overskriften i en annonce, der startede Danmarks største selvbyggerprojekt – ”Phantom 42”.

Initiativtager og leder af projektet i starten var skibsfører Preben Jensen, der havde fået bådkonstruktør firmaet ”Elvstrøm – Kjærulff” til at tegne en 42-fods sejlbåd i konstruktørernes design på den tid. (Bianca 111 og Vision 47). Han inviterede de forskellige reflektanter til møde med information og efterfølgende vurdering af deres entusiasme og formåen. Hele denne proces foregik i starten af 1982, således at en personkreds, der var rimelig seriøs, kunne mødes på Rudersdal Kro i foråret 1982 og afgive ”hensigtserklæringer” om at bygge en Phantom 42. Byggeriet blev startet på grundlag af 22-24 enkeltpersoner eller grupper, der hver stod for byggeriet af én båd.

I den følgende tid blev der opstartet en masse. De juridiske spilleregler blev udformet, i det der blev stiftet en ”andelsforening” med et sæt love og aftaler. Der blev valgt en styrelse på 5 personer, med både juridisk og økonomisk ekspertise, samt et 3 personers forretningsudvalg, til varetagelse af projektets tekniske og praktiske løsninger. Jeg var selv i den sidstnævnte gruppe.

Samtidig hermed blev detailtegninger m.v. fremstille hos Elvstrøm-Kjærulff. Båden er således tegnet af Jan Kjærulff og ikke mindst Ulf Rögeberg fra tegnestuen.

Modeller til skrog og dæk blev fremstillet hos Benny Rasmussen i Horsens og formene hos Granada Yachts. Standardapteringsdelene blev leveret fra Gesten Bådaptering.

I samme periode blev der set på egnede industrilokaler. Man enedes sluttelig om 3000 m2 industrilokaler i et nedlagt snedkeri i landsbyen Herringløse vest for København. Herefter ansattes Ole Hiort til at have den faglige ledelse af projektet, samt styring af materialeindkøb og udlevering. Senere ansattes endnu en bådebygger med særlig ekspertise i glasfiber/polyesterstøbning.

Preben Jensen havde desværre lavet et budget, hvor den færdige, sejlklare båd skulle koste ca. 270.000 kr. inkl. Moms. Det viste sig hurtigt at dette budget langt fra kunne holde, (min egen båd endte på over 600.000), og det bragte nogle af byggerierne i økonomiske vanskeligheder. Man havde nemlig sikret projektet og hinanden ved at stille bankgarantier for byggesummen.

Enden på alt dette blev, at skrog nr. 1 kunne støbes af Preben Jensens hold i starten af oktober 82. Selve byggeriet var organiseret på følgende måde. Skrog og dæk skulle støbes af deltagerne selv. Ved lodtrækning var bådnumre fordelt mellem deltagerne. Når bådnummerets skrog skulle støbes, måtte ”bådejeren” stille med 5 mand. Disse 6 mand skulle støbe skroget på 9 – 10 dage. Hvis der var mandefald eller støbningen drillede, blev arbejdsdagen undertiden på 16 timer eller mere. Det var virkeligt hårdt, men på 10.dagen skulle et nyt støbenummer overtage formen for at overholde tidsplanen.

Senere blev det tid til at støbe dæk på tilsvarende måde. Her var normen 4 mand i 7 dage.

Alt dette glasfiberarbejde blev nøje overvåget af vores bådebyggere, der var garanter

overfor ”Det Norske Veritas”, som havde godkendt værftet, konstruktionen og kvaliteten, for opnåelse af Norske Veritas typecertifikat (Blåt Skilt).

Nu stod vi så med skrog og dæk og syntes, vi havde en næste færdig Phantom 42.

Men i virkeligheden var byggeriet for den enkelte først lige begyndt. Man fortsatte jo herefter byggeriet mere eller mindre alene. Nogen færdiggjorde båden med hjælp fra familie og venner og bekendte, hvor andre byggede alene. Dette betød, at nogle projekter skred hastigt frem og andre gik langsomt. Der var et kraftigt tidspres på de enkelte bådnumre, da der blev færdigstøbt flere og flere skrog og dæk, og da der efterhånden kom flere byggenumre til. Således endte værftet i Herringløse med at bygge 38 både.

I foråret, sommeren og efteråret 83 og hen til i 84 udfoldede der sig et gevaldigt liv i Herringløse.

På mange måder var skrog og dæk blevet samlet og fartøjerne stillet udenfor hallerne på de omkringliggende arealer. Da byggeriet var på sit højeste, havde mere end hundrede mennesker deres gang i Herringløse, og vi var Danmarks langt største bådværft på det tidspunkt.

Senere fik bådene monteret køl og ror samt dæksbeslag, spil m.v., og mange fik båden transporteret til deres respektive havne, industrigrunde, baghaver og lignende steder, hvor man kunne bygge videre i ro og mag.

De første både var så langt fremme, at de kunne søsættes og prøvesejles i slutningen af 1983.

Værftet i Herringløse blev lukket og andelsforeningen opløst i 1984.

Byggeriet af en Phantom 42 var utrolig hårdt, men en fantastisk oplevelse, som jeg ikke ville have været foruden. Men jeg ville heller aldrig gentage et sådant byggeri.

Phantom 42 No. 3 Per Reimer

P.s. Efter 18 sejlsæsoner og mere end 40.000 sømil på loggen synes jeg stadig, at båden er dejlig at sejle, både med mand/kone besætning eller single-handed.

Stort set intet er gået i stykker, og ved rimelig opdatering af udstyr er båden i dag faktisk bedre end dengang. R.P.